FAQ om guitar, pickups, pickupper

Køb af brugt guitar

Du kan med fordel købe en brugt guitar. Brugte instrumenter har ofte tilegnet sig personlighed igennem sit liv, derudover er der ofte rigtig mange penge at spare ved at købe brugt. Du kan købe brugte guitarer mange steder bl.a. privat. Men det er ikke altid at sælger er reel og oplyser dig om alle fejl og skavanker der måtte være på guitaren han sælger til dig.
Derfor er PICKUPPEN brugt guitar det rette sted at handle hos. Vi er reelle og oplyser om alt der måtte være af fejl og evt. mangler og ikke mindst står vi klar med kompetente rådgivning i kraft af vores over 30 års erfaring

 

Herunder kan du finde en tjekliste over hvad man skal huske at tjekke, ved køb af en brugt guitar. 

Hvad skal jeg tjekke når jeg køber brugt guitar?

  • Tjek at halsen er lige, at båndene flugter.
  • Tjek for båndskrat
  • tjek med strøm på
  • tjek alle stik og knapper
  • Prøv alle bånd
Vedligehold af en guitar

Hvordan vedligeholder man en guitar

For at give din guitar et langt liv, er der nogle grundregler der bør overholdes:

Opbevar aldrig dit instrument i kassen i sommerhalvåret – det modsatte gør sig gældende i vinterhalvåret. Hæng din guitar op på vægen eller stil den i et gulvstativ – på denne måde er der hele tiden luft omkring den og den pynter i rummet. Undgå dog at hænge guitaren på en kold eller fugtig ydervæg. Pas især på med at lade din guitar ligge i bilen på en varm sommerdag – temperaturen kan komme op over 60 grader!!!

En guitar er limet sammen med almindelig snedkerlim, og ved så høje temperaturer, begynder limen at smelte hvilket kan resultere i at din guitar falder fra hinanden. 

En anden faktor er påvirkningen af direkte sollys. Dette ødelægger ikke decideret lakken, men får den til af fremstå med et gulligt skær. Hvis man så oven i købet er så uheldig at f.eks. guitar remmen hænger og skygger for dele af guitarkroppen, ja så får man netop farveforskellen. Bliv ikke fristet til at stille din guitar ned i en kælder, heller ikke på en rigtig varm sommerdag – her er oftest koldt og fugtigt og du gør kun problemet værre. 

I vinterhalvåret er det klogt at opbevare sit instrument i kassen. Dette skyldes at der i denne periode er relativ lav fugtighed og varmen fra dine radiatorer eller gulvvarme hjælper med til at udtørre træet. Dette skyldes at varmen fra f.eks gulvvarme stiger op ad og hvis du har 18 grader ved gulvet kan temperaturen meget vel være over 25 grader i hovedhøjde. Disse store udsving kan medføre ekstrem lav fugtighed. 

Vælger du at lade din guitar hænge oppe, så må det aldrig være lige over en radiator. Du kan evt. smøre gribebrættet ind i olie for at modvirke udtørring. 

For at forlænge levetiden af dine strenge kan du gøre følgende: Vask dine hænder før du spiller. Især hvis du sveder meget. Tør strengene af med en klud efter hver session. Læg en klud mellem strengene og gribebrættet, når guitaren er i kassen. En anden fordel ved dette er, at strengene ikke presses ned mod båndene, der derved slides mindre. 

Sved kan også være en ødelæggende faktor på lakken. Tør derfor altid din guitar af efter brug og inden du pakker den væk. Vil du forlænge levetiden for lakken kan du polere den i et højglans guitar pudsemiddel eller en kvalitets carnauba voks.

FAQ

pickupper, single coil

Hvad er en guitar pickup? Single coil pickup

 

Lyden på en elguitar bliver fanget af pickups der er monteret på guitarens dæk.
En pick-up er en enhed på en elektrisk guitar der opfanger vibrationerne fra strengene, efter de er anslået. Der findes flere typer pick-ups. Solidbody guitaren består typisk af single-coil (eks. Vis Fender) og humbucker pickups (eks. Vis Gibson).

En single coil pickup er en slags magentisk transducer (måleværdigiver; måleværdiomformer=apparat, der omdanner energi fra en form til en anden). Den omformer guitarstrengenes vibrationer elektromagnetisk til lyd

Humbucker pickup

En humbucker er en type guitar-pickup, som blev opfundet af Seth Lover (fra firmaet Gibson) i 1955. Humbuckeren var et bud på at løse problemet med elektromagnetisk støj, som var et stort problem på de eksisterende single coil-pickupper. Støjen udbalanceres ved at bruge to single-coils, normalt placeret side-om-side, med modsat magnetisk og elektrisk polaritet. Da spolerne sidder på hver side af strengen, vil signalet fra strengens påvirkning være i modfase i hver spole og dermed være i fase, da disse indbyrdes er forbundet modsat. Denne kobling giver også pickuppen en anden lyd - styrken på det elektriske signal den udgiver er dobbelt så stor, og nogle af de meget lyse toner bliver også dæmpet.

Både humbucker- og single coil-pickupper bruges i dag på guitarer, da nogle musikere foretrækker den lysere, skarpere lyd af en single coil-pickup.


Humbucker

Coil split
Nogle guitarer med humbucker pickups har en såkaldt 'coil split', som får pickuppen til at lyde som en 'halv' single coils pickup ved at kortslutte eller se bort fra en coil (spole). Pickuppens elektriske kredsbløb begrænses så det modsvarer en ægte single coil samtidig med at det magnetiske kredsløb bevarer sit originale 'lukket løkke' opsætning. Sædvanligvis anvender man en mini toggle (omskifter) knap eller en skub og træk omskifter på tone potentiometeret. Nogle guitarer (fx. Peavey T-60 og Fender Classic Player Jaguar HH) anvender en variabel coil split circuit som tillader guitaristen at få en variabel mængde signal fra den anden coil, fra ægte single-coil til fuld humbucker og alt der imellem.

Blandt guitarister er der næsten endeløs diskussion om hvilken type pick-up der er bedst - single-coil eller humbucker. Selv om en humbucker formindsker støj-niveauet, fjerner den også nogle af de meget høje frekvenser, hvilket gør at mange foretræker lyden af single-coil pick-upper. Nok den største grund til at folk bruger enten den ene eller den anden er den institution der nærmest eksisterer rundt om hver type - Gibson og diverse heavy metal-guitar byggere bruger ekslusivt humbuckere, hvorimod Fender og diverse andre næsten kun bruger single-coils

Hvordan man stemmer en 12 strenget guitar

Stemning af 12 strenget guitar

Stemning af en 12 strenget guitar forgår næsten på samme måde som en 6 strenget guitar. 
Tonerne er stadigt de samme dvs. EADGB(H)E fra dyb til høj.
De tykkeste strenge stemmes som normalt - det er de tyndeste strenge der ligger ovenover, med undtagelse af 1. og 2. streng, der skal stemmes anderledes, altså en oktav højere.

Det skal gøres ud fra følgende skema:
6. streng E - 12. streng E oktav højere 
5. streng A - 11. streng A oktav højere
4. streng D - 10. streng D oktav højere 
3. streng G - 09. streng G oktav højere 
2. streng B - 08. streng B samme tone 
1. streng E - 07. streng E samme tone

Bemærk - stem aldrig din 12 strengede guitar højere end alm. stemning. Grundet de 12 strenge er der et meget stort træk over strengene og belastning af halsen.

Guitartuner Bastuner